De prutter i Nigeria!

Jeg vil gerne fortælle jer derhjemme hvordan man handler ind i Nigeria. Hernede tager man ikke bare i det lokale supermarked og handler ind på et kvarter. Her skal man på marked, hvor man går rundt for at finde de gode steder at købe frugt, grønt, mel, ris og lign., altså de steder hvor frugten og grøntsagerne er pænest. Når man har fundet ud af hvor meget man vil købe, spørger man hvor meget de vil have for det. Den første pris man får at vide er ”baturi-prisen”, altså den pris man skal betale fordi man er hvid. De tror, at fordi vi er hvide, har vi råd til at betale en meget højere pris end de lokale. Vi får dog oftest pruttet prisen ned på det beløb vi vil give, og hvis man kommer tilbage til de samme boder hver gang man er på marked, får man også en bedre pris, fordi de kan se, at man er en loyal kunde. Selvom vi får priserne ned, giver vi dog stadig mere end de lokale, men dette er også en måde at betale skat på. Hernede betaler de rigeste nigerianere mere når de handler end de fattigste, og det er den måde hvorpå man fordeler nogle af pengene i samfundet.

Fordi man ikke bare kan få den rigtige pris at vide første gang man spørger, og fordi der ikke er nogen fast pris, er man nødt til at prutte om prisen, hvilket er grunden til at det tager lang tid at handle ind. Hvis vi er målrettede, har delt os ind i små grupper der køber hver sin kategori af varer og går til de steder vi kender, tager det ca. en time at handle ind til 8-10 mennesker til et par dage.

De har dog også små butikker, der minder om supermarkeder. Her har varerne faste priser og det tager ikke ret lang tid at handle ind fordi varerne står overskueligt på hylderne. Det er for det meste her man kan finde importerede varer så som dåsevarer, havregryn, ketchup osv. Priserne er ret høje, så her køber vi kun de varer vi ikke kan finde på markedet.

Det er hyggeligt at være på markedet, men jeg er også lidt træt når vi kommer hjem, fordi man hele tiden skal hilse på folk og snakke godt for sig, for at få den bedste pris.

DEA - des es Africa

Vi har været uden internet i ca. to uger, så det er årsagen til at der ikke er kommet nye blogindlæg før nu. Sådan er det at være i Afrika, det der virkede i går virker måske ikke i dag. Sådan er det også med vores generator, der lige nu er til reparation.

Strømmen i Nigeria er noget der kommer og går. Det skyldes at der er nogle kinesiske virksomheder, som producerer generatorer, der betaler elselskabet i Nigeria, NEPA, for ikke at sende strøm til hele landet døgnet rundt. Når der ikke er strøm hele tiden er folk nødt til at købe generatorer, hvis de vil have strøm når de har brug for det. De generatorer der bliver sendt herned er af meget dårlig kvalitet, så de skal hele tiden repareres og have nye reservedele, eller måske ligefrem skiftes helt ud, hvilket producenterne af generatorerne tjener godt på.

Når vi endelig har strøm, oplader vi alt vores elektronik, fanerne kører så vi får lidt luft og vi fylder vandtønderne så vi har vand til at bade i. Når man skal have et bad hernede forgår det med en stor kop som man øser vand over sig med. Bruseren bruger vi kun til at fylde vand i tønderne og det gør vi kun når der er strøm, så der samtidig bliver fyldt op i vores store tank udenfor, som forsyner vores brusere og vandhaner med vand.

Noget andet, der kendetegner Afrika er udtrykket ”African time”, der betyder, at man kommer en halv til en hel time for sent. Man kan derfor godt have en aftale, men det er ikke sikkert at folk møder op til det tidspunkt man har aftalt. De nigerianere, der er ansat af Mission Afrika, fx vores chauffører og andre, kan dog ikke i deres arbejdstid bruge ”african time”, da vi regner med dem, og derfor møder de også op til de aftalte tidspunkter.