Vel ankommet

Så er jeg her endelig igen - i Nigeria. Rejsen hertil gik godt og nu er vi kommet på plads i det hus der skal være vores hjem de næste 3 måneder. Jeg bor på et stort værelse sammen Rebekka, Camilla og Sophie.
Huset er ret stort og vi har både gaskomfur og et køleskab, der virker når der er strøm. Lige nu bor alle os volontører sammen i huset, og senere er der nogen, der skal bo andre steder i løbet af ugen, men vi skal samles i weekenderne.
Her i Nigeria er der mange indtryk og alt er meget intenst; menneskerne, trafikken, markedet, varmen osv. De folk jeg møder hernede er meget venlige og imødekommende, de vil gerne hilse på os, og nogle steder bliver der råbt "baturi" efter os, hvilket betyder "hvid mand".

Den første uge hernede har vi intro-uge, hvor vi kommer rundt og ser de vigtigste ting og lærer at begå os i samfundet hernede uden at støde folk. Vi har bl.a. været på marked. Det var en vild oplevelse; der var tæt pakket med boder og mennesker og der var tusindvis af forskellige lugte og lyde. Jeg fik købt noget fint afrikansk stof, så nu kan jeg få syet en kjole og måske en nederdel.
For nogle dage siden var vi i Numan, der ligger en times kørsel fra hvor vi bor. Her så vi den første lutherske kirke der blev bygget i Nigeria. Vi var også ude i Sabon Gari, en landsby for spedalske. Her hørte vi om hvad de gør for at bekæmpe sygdommen og vi blev fortalt at der kun er syv tilbage som har brug for behandling, så sygdommen er snart udryddet i denne delstat i Nigeria.
Igår var vi ude at sejle på Benue floden. Det var en flot tur, men vandet er udtroligt beskidt, da floden bliver brugt som toilet, men samtidig også som et sted hvor folk går i bad, vasker tøj og smider olie og affald ud.

På vores terrasse uden for huset kommer der ofte børn på besøg som gerne vil lege. Nogle af dem er børn af de præstestuderende på Mbamba, altså området hvor vi bor, mens andre er fra Mbamba Out, den fattige landsby der ligger på den anden side af vejen overfor Mbamba. Fælles for dem er dog, at de er i godt humør og altid er klar på en sangleg.

Idag skal vi på det store marked i Jimeta, en søsterby til Yola som jeg bor i. Jeg glæder mig til at opleve et lidt mere organiseret marked og se om det i virkeligheden er mere organiseret end det lokale marked, eller om det er det samme.

Jeg håber at jeg snart kan få lagt nogle billeder op på bloggen, så I kan få nogle flere indtryk af hvad jeg oplever.